Medie: West Ham missede Serie A-stjerne på Deadline Day
Manglende papirarbejde betød, at West Ham missede muligheden for at signe målfarlig angriber fra den italienske Serie A på den sidste dag i transfervinduet.
West Ham har gang i en rigtig fin sæson, hvor holdet i skrivende stund ligger nummer fire og dermed i den grad er blandt bejlerne til en placering i top fire.
I bestræbelserne på at nå en placering i den eftertragtede topstrid, havde klubben derfor identificeret en angriber, der skulle hjælpe holdet med at bombe mål ind i foråret. Og faktisk var en aftale på plads.
Der var tale om en handel, der skulle sende Duván Zapata fra Atalanta til London, men noget gik galt i de allersidste timer på Deadline Day. Det melder ESPN.
Selvom aftalen mellem klubberne reelt var på plads, blev det som bekendt aldrig til et skifte. Noget, der angiveligt skyldes, at papirarbejdet omkring handlen ikke blev udført til tiden.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Holdkammerat i West Ham sætter ord på Zouma-opførsel: Er det værre end racisme?
Mediet skriver, at det var angriberens lejr, der var for langsomme om at skrive under, hvorfor Duván Zapata forblev holdkammerat med danske Joakim Mæhle i denne omgang.