LaLiga

Velspillende Barca skuffer i dramatisk lokalopgør og taber vigtigt skridt i topkamp

Derbi Barceloní leverede, alt man kan kræve af et lokalopgør. Fremragende kulisse, hård fight, VAR-drama, to røde kort og en flot præstation fra underdogsene.

Ousmane Dembele og FC Barcelona måtte søndag aften indkassere nederlaget til Espanyol efter et vildt lokalopgør.
Ousmane Dembele fik spilletid, men kunne ikke gøre forskellen for Barca. Foto: Pau Barrena/AFP/Ritzau Scanpix.

Kampen om Barcelona skulle stå søndag aften, og det opgør kan lilleputterne fra Espanyol være mest stolt af.

Barcelona havde ellers hentet en tidligt føring, da målfarlige Pedri listede sig forbi Espanyol-forsvaret til bagerste stolpe. Her kunne han sætte indersiden på et velplaceret Jordi Alba-indlæg og bringe Xavis tropper på sejrskurs.

Flotte mål blev der dog ikke skortet på, og efter 40 minutters spil havde Sergi Darder bolden på kanten af feltet. Spanieren sendte en fantastisk følt afslutning i det lange hjørne, og så stod der 1-1, der også var kampens pausestilling.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Medie: Barca vil forstærke sig med LaLiga-profil

Efter pausen fik Barca igen bragt sig på rette kurs, da det unge talent Gavi via overliggeren sendte bolden ind. Her kom VAR-dommeren på tværs, da Frenkie de Jong var offside undervejs i opspillet, og forløsningen fra Barca var endnu ikke i hus.

Otte minutter senere skete der det, som ikke måtte ske for Xavi og co. Espanyol-topscoreren Raul de Tomas kontrollerede bolden med brystet, og udviste stor kynisme på afslutningen, der gik ind tæt ved stolpen.

Med en halv time tilbage var det et presset Barca-mandskab, og særligt Gerard Pique så ud til, at have svært ved at kontrollere temperamentet. Den rutinerede forsvarsspiller lavede flere hårde tackling og havde flere diskussioner med Espanyol-angriberne.

I dommerens overtid kammede det over i en duel med Nico Melamed. Den lille Espanyol-spiller løb ind i Pique uden bold, hvorefter Barca-spilleren rykkede modstanderen i trøjen. Melamed havde dog mere i posen og sendte et slag i Piques retning og modtog et gult kort.

De to var ikke færdige, og efter de stødte panderne sammen havde dommeren fået nok. Begge spillere fik deres andet gule kort, og holdene skulle spille den sidste tid med 10 mand.

En ærgerlig afslutning på en kamp der skulle have været en fejring for Pique. Han har nu overhalet Carles Puyol på listen over flest kampe i Barca-trøjen. Pique spillede søndag aften kamp nummer 594.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Superstjerne kan gøre comeback i topbrag mod Real Madrid

Efter 96 minutters spil kom redningsmanden Luuk de Jong på tavlen, da Adama Traore sendte et fantastisk indlæg ind i boksen. Hollænderen kom højest og kunne udplacere Diego Lopez i Espanyol-målet.

Barca tager ét point med og taber et vigtigt skridt i jagten på top fire, der giver plads i Champions League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P