3F Superligaen

Ny Viborg-træner: Det har ændret mig

Jacob Friis står i spidsen for Viborg FF fremover, efter han har afløst Lars Friis. Den nye Friis er tilbage i rollen som cheftræner godt på afstand af datterens sygdomsforløb, som har ændret ham som person.

Jacob Friis fortæller at hans datters sygdomsforløb har ændret hans liv
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Jacob Friis står i spidsen for Viborg FF, når de indleder jagten på endnu en sæson i Superligaen i forårspremieren mandag den 21. februar mod Randers FC.

For næsten halvandet år siden forlod fodboldtræneren sit job som Superliga-cheftræner i AaB, da hans datter Luna fik konstateret kræft.

En stor beslutning som Friis dog stadig tænker tilbage på med stor ro.

– Jeg kan mærke, at det har gjort en stor forskel for min familie. Der var ingen, der bad mig om det dengang, men det var den rigtige beslutning. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om, siger Jacob Friis til BT.

Den 45-årige cheftræner fortæller også til avisen, at hele forløbet omkring datterens sygdom har forandret hans tilværelse.

– Det har ændret mig. Det er helt sikkert. Jeg er mere klar i mine prioriteter, og så er jeg mere afklaret og robust. Lige nu står jeg egentlig bare tilbage med en følelse af taknemmelighed over, at min familie har det godt, siger han.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
AaB-sportschef bekræfter: I dialog med Viborg om Friis

Du kan i videoen her i artiklen høre Jacob Friis fortælle om de sportslige ambitioner, han har for Viborg FF.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P