
Medie: PSG-træners forhold til klubben er kritisk
Mauricio Pochettino er angiveligt tæt på at være færdig i franske Paris Saint-Germain.

Det er aldrig rigtig lykkes Mauricio Pochettino at gøre sig helt og aldeles populær hos hverken Paris Saint-Germains tilhængere eller hos ledelsen i den franske storklub.
Nu melder mediet GOAL, at forholdet mellem manageren og ledelsen i klubben er på et yderst kritisk punkt.
– GOAL kan bekræfte, at Mauricio Pochettinos forhold til Paris Saint-Germain er tæt på et sammenbrud, alt imens Manchester United har udset sig den tidligere Tottenham-boss som deres potentielt næste permanente cheftræner, skriver GOAL således.
Dermed ligner det unægteligt et exit for argentineren til sommer i den franske hovedstad. Noget, der dog kan blive fremrykket, hvis det ikke lykkes klubben at slå Real Madrid ud af ottendedelsfinalerne i Champions League.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Superstjerne kan gøre comeback i topbrag mod Real Madrid
Mauricio Pochettino blev i januar 2021 ansat i Paris Saint-Germain som afløser for den nuværende Chelsea-manager, Thomas Tuchel.