Premier League

Gerrard efter nederlag til Newcastle: Vi var helt væk

Steven Gerrard erkender i interviewet efter kampen mod Newcastle, at Aston Villa-holdet ikke har spillet en dårligere kamp med ham på sidelinjen.

Steven Gerrard var sur og skuffet efter kampen mod Newcastle, hvor Kieran Trippier blev kampens eneste målscorer
Steven Gerrard så frustreret til fra sidelinjen, da Newcastle hentede sin tredje sejr på stribe. Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix.

Aston Villa kunne ikke få hul på en kompakt Newcastle-defensiv, og da Kieran Trippier for anden kamp i streg scorede direkte på frispark, tog Newcastle sejren. Villa-manager Steven Gerrard var skuffet efter nederlaget.

– Det er den værste præstation, siden jeg kom til klubben. Vi var helt væk fra vores normale niveau. Vi skal passe på, at vi ikke leverer lignende præstationer. Så falder vi hurtigt ned igennem tabellen. Vi skal være markant bedre, både individuelt og kollektivt. I dag fik vi, som vi havde fortjent, sagde Steven Gerrard til klubbens hjemmeside efter kampen.

I interviewet blev Aston Villa-manageren spurgt til, hvor han så manglerne i holdets præstation, og det havde Liverpool-legenden et klart svar på.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Liverpool opgiver ikke jagten på City – få dit Premier League-overblik her

– Overalt. Alting vi har arbejdet så hårdt for, alle de positive ting vi har vist, alle de fremskridt vi har gjort. Vi tog flere skridt baglæns i dag. Det er frustrerende. Jeg kan ikke komme i tanke om mange positive ting, sagde en frustreret Aston Villa-manager.

Aston Villa skal igen i aktion næste lørdag, hvor Watford gæster Villa Park.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P