3F Superligaen

Boilesen sammenligner FCK’s stjernefrø med Messi: Han er forfærdelig at spille overfor

Nicolai Boilesen glemmer Roony Bardghjis alder, fordi det svenske talent viser skyhøjt niveau til træning og til kamp. Samtidig drager han paralleller til den argentinske troldmand Messi.

Nicolai Boilesen sammenligner FCK's stjernefrø med selveste Lionel Messi og fortæller, at han er forfærdelig at spille overfor.
Roony scorede sit første mål på langskud d. 28. november på Aalborg Portland Park. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Roony Bardghji bragede ind i Superligaen i efteråret, hvor han blev den yngste målscorer i historien. Det skete i en fremragende præstation mod AaB i november, hvor forsvarsspillerne havde det svært.

Til træning har Roony også gjort livet surt for Nicolai Boilesen flere gange, og FCK-anføreren er ikke bleg for at sammenligne svenskeren med Lionel Messi.

– Han er allerede nu forfærdelig at have i én-mod-én situation, og jeg kan kun forestille mig, at det bliver værre efter nytår, siger Nicolai Boilesen og fortsætter.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Dedikeret Roony: Jeg afviser mine venner

– Han er ubehagelig at spille overfor. Han er jo så lille og har så lavt et tyngdepunkt, og har så hurtige fødder, at det er nemt at lave den Messi-sammenligning, i forhold til hans små træk og det venstreben han har, fortæller Boilesen i FCK’s dokumentar om Roonys første år i hovedstadsklubben.

Boilesen har igennem årene oparbejdet en lang række tricks, som han kan bruge på offensive modstandere, men det er ikke alle som virker på det unge talent.

Artiklen fortsætter efter reklamen

– Nogle gange kan man som forsvarsspiller godt lede en spiller i en retning, men fordi Roony er så hurtig og har bolden så tæt på sig, så er det svært at lave tacklingen. Det er fordi, at han tit når at prikke bolden en enkelt gang eller, fordi bolden næsten er klistret til ham, og fordi han er så hurtig på fødderne, siger Boilesen, der er meget imponeret over Roonys niveau.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
FCK’s stjernefrø ikke i tvivl: Jeg vil være verdens bedste!

– Hans kvaliteter er bare så gode, at man glemmer, han er 16 år. Det er jo den største cadeau, man kan give, for man kan ikke se det på træningsbanen eller i kampene, at han kun er 16 år.

Roony krydsede i 2020 Øresund, da han skiftede fra Malmös ungdomshold til F.C. Københavns ditto. Han fik debut, da AGF besøgte Parken og fik 1-1 d. 11. november 2021 efter en sen Patrick Mortensen-scoring.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P