Europæisk Fodbold

Franske fans i opråb til Zidane: Du må ikke tage til PSG

Flere franske fans har ifølge et medie samlet sig fredag med et ønske om at overbevise Zinédine Zidane om, at han ikke skal blive cheftræner for PSG.

Franske fans ønsker ikke, at Zinédine Zidane skal blive den næste træner i PSG efter Mauricio Pochettino.
Foto: Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix.

Den tidligere Juventus- og Real Madrid-spiller Zinédine Zidane er en af de største legender i både Frankring og resten af verden for hans præstationer på banen.

Franskmanden har dog også gjort sig bemærket i fodboldverdenen med sine præstationer som cheftræner i Real Madrid. Her formåede franskmanden i sammenlagt fire og et halvt år blandt andet at vinde tre Champions League-titler og to spanske mesterskaber med den spanske hovedstadsklub.

LÆS OGSÅ: 👇🏻👇🏻
Vildt karriereskifte: Real-stjerne vil pensioneres og jagte letpåklædt karriere

Zidane er derfor et attraktivt navn i trænerverdenen, hvor klubber som Manchester United, Juventus og Paris Saint-Germain tidligere har været nævnt som den tidligere fodboldsspillers næste destination som træner.

Fredag var der dog flere fans af den franske Ligue 1-klub Marseille, der udtrykte deres holdninger til muligheden for, at Zidane skulle havne i konkurrenterne fra PSG. Det skriver spanske AS.

Den reaktion kommer ovenpå, at Zinédine Zidane fornyligt blev kædet sammen med den franske storklub.

LÆS OGSÅ: 👇🏻👇🏻
Rygterne florer i Paris: Zidane kan tage over efter Pochettino

Zidane er opvokset i den sydfranske by, hvilket formentlig lægger til grund for, den entusiastiske samling af Marseille-fans fredag.

Fansenes budskab skete forbindelse med, at Zidane befandt sig i Marseille, hvor han deltog i åbningen af et sygehus i den sydfranske by.

Zinédine Zidane har ikke været cheftræner for en klub, siden han i sommeren 2021 stoppede i Real Madrid.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P