Fodboldspiller mistede synet og var blind – 11 operationer senere er han tilbage
Den norske fodboldspiller Omar Elabdellaoui mistede synet nytårsaften 2020, men 13 måneder og 11 operationer senere er han klar til at gøre comeback på øverste hylde.
Omar Elabdellaoui blev udsat for ethvert menneskes største frygt – at miste synet.
Nytårsaften 2020 mistede nordmanden synet og fik krudt og metalstykker i øjenene, hans jakke brændte og alt var kaos. Nu 13 måneder senere er nordmanden klar til at gøre comeback for sin tyrkiske klub Galatasaray.
Omar Elabdellaoui har tidligere været en del af Manchester Citys trup og rejste siden rundt til klubber som Feyenoord, Braunschweig, Hull og Olympiakos, inden karrieren skulle forsætte i Tyrkiet. Men opholdet i ‘Gala’ har altså været sat helt på stand by.
– “Jeg troede bare, at jeg havde noget i mit øje og var nødt til at rydde det ud, men så følte jeg, at mit ansigt brændte totalt, og alt var sort, fortæller Elabdellaoui til The Guardian i et stort interview.
Ulykken skete i nordmandens have, hvor han var i færd med at tænde fyrværkeri med venner og familie, men fyrværkeriet selvantændte før han overhovedet fik sat ild til lunten.
– Alt var mørkt – jeg vidste ikke, om det var nat eller dag. Tiden var irrelevant. Der var mange mennesker og larm. Stemmer bliver så meget højere, når man hører alt, når man ikke kan se. Jo længere tid det tog, jo mere bange var jeg, fortæller han om ulykken og modtagelsen på hospitalet efterfølgende.
Der blev senre udført flere undersøgelser på hospitaler fra Storbritannien til Kina og Canada, og i februar 2021 fik nordmanden lavet en hornhindetransplantation hos øjenlægen og eksperten Edward Holland.
Derefter tilbragte Elabdellaoui et halvt år med rejser frem og tilbage til USA, men nu er han endelig tilbage på træningsbanen og klar til comeback.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Nyt stadion skal opkaldes efter Liverpool-stjerne
– Når virkeligheden rammer dig, og du er alene i rummet, og alt stadig er mørkt, er det svært at holde hovedet højt. Selv da jeg var helt i kulkælderen og følte, at mit liv var ødelagt, holdte jeg disciplin og fokus på opgaven. Jeg kunne have haft ondt af mig selv, jeg kunne have grædt og gået ned, men jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, siger Elabdellaoui i interviewet.
Nordmanden trænede med for fuld kraft forud for lørdagens opgør mod Kayserispor.