Diks kender FCK-indkøb: Han giver alt!
Kevin Diks har tidligere spillet sammen med F.C. Københavns nye angriber Khouma Babacar, og nu hjælper han senegaleseren med at falde til i København.
F.C. København har forstærket sig markant før afslutningen på sæsonen, og især offensivt har truppen fået solid tilgang.
En af de nye spillere er Khouma Babacar, der har en fælles fortid med klubbens backspiller, Kevin Diks, som nu hjælper sin tidligere og nuværende holdkammerat med at falde til i hovedstaden.
Og hollandske Kevin Diks afslører, at spillerne kender hinanden godt, samt hvad FCK’s fans kan forvente fra Babacar på grønsværen i Parken.
– Jeg har tidligere boet hos ham i Fiorentina, så jeg talte med ham inden skiftet, og jeg hjælper ham med at falde til i København nu. Fansene kan forvente en spiller, der giver alt for klubben, siger Kevin Diks til FCK TV.
Du kan høre Khouma Babacar beskrive sig selv i klippet i artiklen.
FCK møder OB i forårspremieren i Parken. Det er søndag den 20. februar kl. 18.00.