Bundesligaen

Bayern München i choknederlag til oprykker

Bayern München led et stort nederlag, da de besøgte Bochum lørdag eftermiddag.

Bochum leverede den helt store overraskelse, da de besejrede mægtige Bayern München
Bochum leverede den helt store overraskelse, da de besejrede mægtige Bayern München. Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix

Bayern München er altid storfavoritter, når de tørner sammen med konkurrenterne i den tyske Bundesliga. Lørdag eftermiddag var de nok en tand mere end det, da Bochum tog imod den mægtige klub, men den besked havde oprykkerklubben åbenbart ikke fået.

Det var dog Bayern som planmæssigt kom foran efter blot ni minutter ved den notoriske målscorer Robert Lewandowski, men herefter tog tingene fart.

Inden stadionuret havde rundet de 45 minutter, havde oprykkerne nemlig nettet hele fire gange. Målet til 3-1 fortjener særlig anerkendelse, da der var tale om en vaskeægte perle.

Efter et indkast lavede Cristian Gamboa nemlig en fræk tunnel på en Bayern-spiller, hvorefter han med et hårdt og præcist spark bankede bolden ind bag en chanceløs Sven Ulreich. Et mål, du kan nyde i videoplayeren øverst oppe.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Transferjournalist: Bayern henter ikke Chelsea-stjerne til sommer

Med en halvlegsføring på 4-1 betød det ikke så meget for Bochum, at Robert Lewandowski kunne score sit andet mål i kampen i 2. halvleg.

Mere blev det nemlig ikke til, hvorfor oprykkerne tog en flot 4-2 sejr over mægtige Bayern München og dermed lagde lidt afstand til nedrykningstregen i Bundesligaen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P