3F Superligaen

AaB-profil med kontraktudløb: Har ikke hørt fra AaB

AaB har med en fjerdeplads et godt udgangspunkt i forhold til at blande sig i Superligaen, men en af de faste spillere kan snart være fortid.

Frederik Børsting har ikke hørt fra AaB, selvom han har kontraktudløb til sommer
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2021

Hos AaB afventer de at få Lars Friis ind som ny cheftræner, og forberedelserne til forårets kampe bliver håndteret af den midlertidige cheftræner Oscar Hiljemark.

I truppen har AaB en alsidig spiller i Frederik Børsting som senest er blevet prøvet af helt fremme i angrebet igen. Men den alsidige spiller forklarer nu, at det kan være slut i den stribede AaB-trøje til sommer.

– Vi har ikke hørt fra AaB, så jeg ser selvfølgelig på nogle andre muligheder. Jeg skal jo også huske på, at jeg ikke bliver yngre, men jeg går i hvert fald stærkt ud fra, at jeg også spiller i AaB det næste halve år, siger 26-årige Børsting til Nordjysk med henvisning til, at transfervinduet stadig er åbent andre steder såsom Norge, hvor der har været henvendelser fra.

Frederik Børsting er dog ikke klar til at skifte for enhver pris. Forholdene skal være i orden, ligesom de er i AaB, hvor den 26-årige Børsting også kan forlænge.

– Jeg er åben for at kigge på det, men som sagt er jeg også åben for at kigge på andre muligheder, siger Frederik Børsting.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
AaB og SønderjyskE delte i generalprøve

AaB starter forårssæsonen ude mod FC Midtjylland, der lige nu fører Superligaen, og som AaB har syv point op til.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P