Premier League

Nyt stadion skal opkaldes efter Liverpool-stjerne

Sadio Mané og Senegal tog sejren ved African Nations Cup - nu opkalder borgmesteren et nyt stadion efter Liverpool-stjernen.

Sadio Mané og Mohamed Salah spillede African Nations Cup mod hinanden.
Mané og Salah stødte sammen i African Nations Cup-finalen, men senegaleseren trak det længste strå. Foto: Peter Powell/Reuters/Ritzau Scanpix.

Jublen har knapt lagt sig, efter Senegal og Sadio Mané tog sejren ved African Nations Cup.

Liverpool-stjernen spillede en vigtig rolle gennem hele turneringen, og scorede på det sidste spark i straffesparkskonkurrencen, der sendte sejren hjem til Senegal.

LÆS OGSÅ: 👇🏻👇🏻
Klopp om Mané og Henderson: I spil til søndag

Det bliver den 29-årige stjerne nu hyldet for. Det senegalesiske nyhedsmedie Leral fortæller, at borgmesteren i regionen Sédhiou vil opkalde det nye stadion efter stjernen.

– Jeg vil med denne beslutning vise taknemmeligheden fra alle regionens sønner og døtre til en mand, der har gjort hele regionen kendt. Sadio Mané har bragt ære til Senegal, hele regionen Sédhiou og hele Casamance. Mané fortjener virkelig denne gave, siger borgmester Abdoulaye Diop ifølge nyhedsmediet.

Selv har Sadio Mané lagt et langt opslag på Instagram efter den store sejr. Her fortæller han, at det stadig ikke er gået helt op for ham.

– Lidt efter lidt går det op for mig, hvad der er sket i de seneste dage, og nogle gange tror jeg stadig, at det er en drøm. Jeg er så stolt af os alle og kan slet ikke beskrive, hvor meget det betyder for mig. Vi har lavet historie, skriver Mané på Instagram.

Stade de Sedhiou bliver efter planen færdigt i 2023, men efter borgmesterens udmelding skifter stadion ifølge det senegalesiske medie navn til Stade Sadio Mané.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P