Bundesligaen

Nagelsmann om mulig Süle-erstatning: Han er ikke klar

Bayern Münchens cheftræner, Julian Nagelsmann, fortæller, at en af klubbens egne spillere ikke er klar til at overtage Niklas Süles plads i forsvaret, når tyskeren skifter til Dortmund til sommer.

Julian Nagelsmann fortæller, at en af klubbens egne talenter ikke er klar til at erstatte Niklas Süle.
Foto: Andreas Gebert/Reuters/Ritzau Scanpix.

Det kom som en overraskelse for mange, da Borussia Dortmund og Niklas Süle kunne offentliggøre, at den tyske landsholdsspiller skifter til Ruhr-klubben til sommer, når Bayern München-spillerens kontrakt udløber med sydtyskerne.

Der har derfor var spekuleret i, hvem Süles afløser bliver i det centrale forsvar, hvor især danske Andreas Christensen har været nævnt. Et andet navn, som der er blevet spekuleret i blandt de tyske medier, er Bayern Münchens egen 19-årige forsvarsspiller Tanguy Nianzou, der skulle være et stort talent.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Medie: Storklub har kontaktet Andreas Christensen af flere omgange

Ifølge de forsvarende tyske mestres cheftræner, Julian Nagelsmann, så kommer Bayern dog til at kigge andre veje end Nianzous, da han simpelthen ikke er klar endnu.

– Tanguy er et talent. Men han er ikke 18 mere. Han har momenter, hvor han spiller nogle helt fantastiske afleveringer op til midtbanen, som åbner spillet op. Men han har også stadig nogle situationer, hvor han laver hårrejsende fejl. Med forsvarsspillere vil det vigtigste altid være sikkerhed fremfor præstationer, siger den tyske Bayern-træner til Bild.

Tanguy Nianzou fik debut for Bayern Münchens førstehold tilbage i 20/21-sæsonen, og siden er det blevet til 21 kampe for den sydtyske storklub.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P