Eriksen afslører: Tidligere holdkammerat har hjulpet mig meget
Christian Eriksen fik i sommer indopereret en ICD-enhed efter sit hjertestop. I den forbindelse har han fået stor hjælp fra sin tidligere holdkammerat.
Christian Eriksen blev fredag eftermiddag officielt præsenteret som Brentford-spiller. I den forbindelse blev der afholdt pressekonference, hvor Eriksen svarede på spørgsmål.
Her afslørede landsholdets 10’er, at han har fået meget hjælp fra en gammel ven – nemlig Daley Blind fra Ajax-tiden.
Ligesom Christian Eriksen har Daley Blind også fået indopereret en ICD-enhed i brystet, der skal hjælpe hjertet i gang, hvis uheldet er ude. Daley Blind spiller for Ajax og har derfor en vis erfaring, som Eriksen har kunnet trække på.
– Jeg har brugt Daley rigtig meget – både for at høre, hvad han kan, og hvad han ikke kan på forskellige tidspunkter, siger Christian Eriksen ifølge Ekstra Bladet.
LÆS OGSÅ: 👇🏻👇🏻
Eriksen om opkald fra Thomas Frank: Vidste godt, hvad han ville
– Selvfølgelig har jeg snakket med en masse læger samtidig, men i fodboldforstand har jeg lænet mig rigtig meget op ad ham, siger Eriksen.
Daley Blind er udover sit virke i Ajax også fortsat aktiv på det hollandske landshold.