Eksperter lodret uenige om Arsenals røde kort
En ting er sikkert. Det hjalp ikke Arsenal med et rødt kort torsdag aften. Men Rio Ferdinand og Jesper Grønkjær ser ikke ens på dommen.
Selvom Arsenal hev alle tre point med hjem til London efter 1-0 sejren over Wolverhampton, så var der alligevel en hvis frustration efter kampen over det dumme røde kort til Arsenals Gabriel Martinelli.
Indenfor samme spilsekvens i anden halvleg får han nemlig to gule kort i træk og blev dermed sendt tidligt i bad af dommer Michael Oliver.
Og det var en fejl, hvis du spørger den tidligere Manchester United-forsvarsspiller, Rio Ferdinand.
– Dommeren vil gerne i nyhederne, vil han ik’? Det er meget hårdt, siger Rio Ferdinand til BT Sport.
– Jeg forstår den første advarsel. Den første kan være et gult kort, da han forsøger at bremse spillet. Men det andet i samme sekvens og fase af spillet – jeg synes bare ikke, det berettiger til et andet gult kort. Overhovedet ikke, siger Rio Ferdinand.
Artiklen fortsætter under reklamen
Hjemme i Danmark er Jesper Grønkjær og Martin Jørgensen dog langt fra enige med deres engelske kollega.
– Det er en dårlig vane, de har Arsenal. Men det er godt dommerarbejde, siger Jesper Grønkjær i studiet efter kampen på See. Se hele analysen i videoen her i artiklen.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Neymars bankkonti hacket – politiet har anholdt mistænkt
Arsenal kravler med sejren op på femtepladsen i Premier League.