LaLiga

Braithwaite om livet under Xavi: Han har en klar ide

Den danske FC Barcelona-spiller, Martin Braithwaite, fortæller i et interview med klubben, hvordan det er at have Xavi som træner.

Den danske FC Barcelona-angriber, Martin Braithwaite, fortæller i et interview med klubben, hvordan Xavi er som cheftræner.
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix.

FC Barcelona-legenden Xavi overtog cheftrænerjobbet tilbage i november måned. Siden da er det ikke blevet til meget spilletid for danske Martin Braithwaite, der kun har fået 12 minutters spilletid blandt andet på grund af en knæskade, der har holdt danskeren ude i en længere periode.

Braithwaite har dog været til stede siden Xavis ankomst, og den danske landsholdsangriber begynder derfor at danne sig et billede af, hvordan klublegenden er som cheftræner.

– For mig er det en ære at spille under ham. Jeg plejede at se op til ham som spiller, og det er en spiller, som jeg ville ønske, at jeg havde spillet med, fordi at have en midtbanespiller som ham bag dig, med de afleveringer han kunne lægge. Det er en angribers drøm.

– Han er en god træner. Man kan se, at han har en klar ide om, hvordan han gerne vil spille. Han kender fuldstændig til systemet og opbygningen i spillet, siger Martin Braithwaite i et interview på FC Barcelonas hjemmeside.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Status efter Xavis første 15 Barca-kampe: Her er de mest brugte spillere

Den tidligere Esbjerg fB-spiller skiftede i januar 2020 til FC Barcelona fra den spanske klub CD Leganés for 18 millioner euro.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P