Bundesligaen

Medie: Lewandowski vil væk – spanske giganter lurer i kulissen

Robert Lewandowski har spillet i Bayern München i otte år til sommer, men tiden i den tyske storklub kan nærme sig sin afslutning for den farlige polak, der angiveligt gerne vil slutte sin karriere i Spanien.

Lewandowski Real Madrid LaLiga Bundesliga Bayern München
Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Til sommer har Robert Lewandowski et år tilbage af sin kontakt med Bayern München.

Det vil den målfarlige polak udnytte til at få en af sine helt store ønsker opfyldt – nemlig at slutte karrieren i spanske Real Madrid. Det skriver spanske AS. Avisen mener desuden at vide, at interessen fra Real Madrid også skulle være til stede.

Den spanske kongeklub var tidligere kædet sammen med norske Erling Haaland, men det kan vise sig at blive så dyrt et køb for Real Madrid, at det ikke kan lade sig gøre, og derfor kigger de mod den 33-årige polak som alternativ.

Interessen fra Real Madrid skulle også være grunden til, at Lewandowski ikke har takket ja til et af de mange forlængelsestilbud, som Bayern München angiveligt har givet ham.

LÆS OGSÅ👇🏼👇🏼
Lewandowski kåret til årets spiller

Med et enkelt år tilbage af den nuværende kontrakt kan det meget vel tænkes, at Bayern München udnytter muligheden til i det mindste at få en eller anden form for transfersum ud af den aldrende polak, der indtil nu har scoret 329 mål i 358 kampe for de sydtyske giganter.

Lewandowski fylder 34 til august, og han kom til Bayern München fra ligarivalerne Dortmund på en fri transfer i juli 2014. Inden da havde han spillet for flere hold i hjemlandet Polen – herunder senest Lech Poznan.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P