Premier League

Eriksen om Tottenham-retur: Ingen kontakt

Christian Eriksen fortæller i et interview, at Tottenham ikke kontaktede ham i forbindelse med et retur til London-klubben.

Christian Eriksen fortæller, at Tottenham aldrig kontaktede danskeren omkring en mulig retur til klubben.
Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix.

Fornyligt kunne Brentford offentliggøre, at de havde sikret sig Christian Eriksens underskrift på en kontrakt for resten af sæsonen hos Premier League-oprykkerne.

Medierne havde ellers længe spekuleret i, om Eriksen og Tottenham skulle genforenes, men ifølge danskeren selv så var det skifte aldrig en mulighed. Det fortæller han til TV3 Sport.

– De var der ikke. Altså der var ikke nogen kontakt fra dem, angående om jeg skulle tilbage dertil, så det var ikke inde i overvejelserne, siger Christian Eriksen, der derudover fortæller, at hans fokus kun ligger i Brentford:

– Nu er jeg lige i Brentford jo. Nu er jeg Brentford-spiller, så for mig handler det om det her de næste fire-fem måneder, der er tilbage af sæsonen, at virkelig komme tilbage og vise, at man godt kan spille fodbold, og så må vi se, hvad der skal ske efterfølgende, men det er ikke noget, jeg har tænkt over i hvert fald.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Conte om Eriksen-skifte til sommer: Godt for ham, mig og klubben

Christian Eriksen spillede i Tottenham fra 2013 til 2020, hvor det blev til 305 kampe i London-klubben.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P