Dansk Fodbold

Eriksen: Jeg kan jo godt spille fodbold

Christian Eriksen fortæller i et eksklusivt interview, hvilke overvejelser han har taget i valget om at genoptage sin fodboldkarriere efter sit hjertestop.

Christian Eriksen fortæller i et interview med TV3 Sport, hvilke overvejelser han har gjort sig i forbindelse med genoptagelsen af karrieren.
Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix.

Christian Eriksen blev fornyligt annonceret som ny Brentford-spiller efter længere tids spekulationer om, hvor danskerens karriere skulle fortsætte det hjertestop han fik i sommer under EM-slutrunden.

I et eksklusivt interview med TV3 Sport fortæller Christian Eriksen, at kærligheden til sporten nok har spillet en stor rolle i hans comeback.

– Det har nok en del med det at gøre, 100 procent. Jeg ser jo mig selv som fodboldspilleren, der godt kan lide at spille fodbold, og selvfølgelig havde det været en helt anden samtale, hvis der ikke havde været alle de scanninger og alle de test, som jeg har været igennem, hvor jeg har fået en tommelfinger op ad.

– Det viser ligesom, at jeg godt kan fortsætte. Så havde det været nogle helt andre tanker og nogle helt andre steder, jeg havde været. Men igen, det har jo ikke vist sig, så der kommer fodboldspilleren frem i mig og siger: “Jamen så kan jeg jo godt spille fodbold.” Og det er jo ligesom der, at jeg har været heldig, at det har været muligt at komme tilbage igen.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Eriksen om Tottenham-retur: Ingen kontakt

Den danske Brentford-spiller fortæller også, at han ikke behøvede konens godkendelse for at spille fodbold igen.

– Efter to dage fik jeg vist også sagt til hende, at jeg ikke ville spille fodbold igen, men at det jo godt kunne være, hvis det hele er okay, og der ikke er noget med diagnosen, og alt det lægerne siger, det er, at det er okay at spille igen

– Det var nok mig, der tog valget, men Sabrina (Eriksens kone, red.) var meget cool med det. Hun har aldrig sagt til mig, at jeg skulle stoppe.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Endnu en dansk klub bekræfter: Talte med Christian Eriksen

Christian Eriksen har ikke spillet en officiel kamp siden han den 12. juni fik hjertestop i Danmarks åbningskamp imod Finland ved EM-slutrunden.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P