Premier League

Christian Eriksen om opkald fra Thomas Frank: Vidste godt, hvad han ville

Christian Eriksen fortæller, at han godt var klar over, hvad klokken var slået, da Brentfords manager, Thomas Frank, ringede til ham.

Christian Eriksen klar til sin første træningsdag for Brentford FC
https://www.brentfordfc.com/ - Foto: obfcp.co.uk/Mark D Fuller

Christian Eriksen skiftede efter længere tids spekulationer til engelske Brentford, hvor danskeren har skrevet under på en kontrakt for resten af indeværende sæson.

Brentfords danske manager, Thomas Frank, kunne fornyligt fortælle, at han startede kontakten til den tidligere Inter-spiller via et opkald. I et interview med TV3 Sport fortæller Christian Eriksen, at han godt vidste, hvad det opkald gik ud på.

– Jeg vidste da godt, hvad hans bagtanke var. Det havde jeg selvfølgelig regnet ud. Men det er sjovt, for det havde jeg egentlig også selv leget med ideen om, og nævnt for min familie, at det da egentlig kunne være meget sjovt, at hvis nu det hele gik, som det skulle, og at der så var en mulighed for det, netop også familiemæssigt for at være så tæt på, som vi var før.

– Så det havde en stor betydning, også omkring valget. Så det var egentlig kun en positiv ting, at han ringede, og at han havde en fin samtale om forskellige ting med mig.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Eriksen om Tottenham-retur: Ingen kontakt

Den tidligere Ajax- og Tottenham-spiller fortæller også i interviewet, at det danske sprog præger hverdagen i London-klubben.

– Det er kun lige maden, der ikke er dansk. Alt andet er, for samtalerne er jo på dansk, endda også med trænerne. For mit vedkommende har det jo før kun været på landsholdet. Så ja, det kan man jo godt fornemme. Du kan ikke gå nogen steder, hvor der ikke er en dansker.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Eriksen: Jeg kan jo godt spille fodbold

Christian Eriksen har tidligere spillet i Premier League, da han i perioden 2013 til 2020 tørnede ud for Tottenham.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P