3F Superligaen

Thomas Thomasberg: På fredag får vi svar

Thomas Thomasberg sender på fredag sit Randers FC-mandskab i aktion i træningskamp nummer to i Tyrkiet. En kamp som kan anses som generalprøve.

Thomas Thomasberg bruger fredagens kamp som generalprøve før Leicester kampen
Foto: campo.dk

Randers FC skal om en god uge i aktion mod engelske Leicester City i UEFA Conference League.

Fra træningslejren i tyrkiske Belek forbereder Randers FC sig på at møde de tidligere engelske mestre med Kasper Schmeichel og Jannik Vestergaard i truppen.

Fredag venter georgiske FC Dinamo Tbilisi i træningskamp, som også vil fungere for Thomas Thomasberg som en generalprøve forud for første kamp i foråret.

– Ja, det er det. Vi skal have alle i kamp i de sidste to træningskampe, men den på fredag giver et tydeligt billede af, hvor vi er lige nu. Men som jeg har sagt til spillerne mange gange, så er det jo ikke kun 11 spillere, der skal gøre det. Det har det heller ikke været i efteråret, siger Thomas Thomasberg til campo.dk fra træningslejren i Tyrkiet.

Randers FC har netop meldt ud i dag, at de har udsolgt til hjemmekampen mod Leicester City.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Vito om Randers-form: Vi er klar til foråret

Første opgør mod Leicester spilles torsdag den 17. februar på King Power Stadium.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P