Premier League

Roerslev-straffe hjalp Man City til sejren over Brentford

Manchester City vandt onsdag aften over Brentford hjemme på Etihad Stadium med 2-0.

Manchester City mødte onsdag aften danskerklubben Brentford i den engelske Premier League.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hjemme på Etihad Stadium skulle Manchester City onsdag aften møde Brentford i Premier League. Her skulle danske Mads Roerslev få afgørende betydning for kampen.

Manchester City var allerede inden kampen kæmpe favoritter til opgøret mod oprykkerne fra London, hvilket de forsvarende engelske mestre også viste fra kampens start. Hele første halvleg var Pep Guardiolas tropper dominerende på bolden, hvilket gav pote i det 40. minut.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
VIDEO: Christian Eriksens første træning for Brentford

Et langt City-angreb endte ved Raheem Sterlings fødder, hvor den engelske landsholdsspiller med et smart træk snød danske Mads Roerslev, hvilket resulterede i, at Brentford-spilleren nedlagde Danmarks onde ånd.

Straffesparket blev dømt og her troppede Riyad Mahrez op, hvor den venstrebenede teknikker køligt sparkede bolden op i hjørnet til 1-0.

Anden halvleg fortsatte som første, hvor Manchester City sad på kampen, mens Thomas Franks Brentford kæmpede med at holde mestrene fra chancer, mens de selv forsøgte at skabe nogle.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Manchester City forlænger med stort talent

I det 69. minut blev situationen endnu værre for Brentford, da London-klubbens målmand, David Raya, spillede bolden lige ud i en City-spillers fødder, hvorefter bolden havnede hos belgiske Kevin de Bruyne, der sikkert sparkede bolden i mål til 2-0.

Favoritterne fra Manchester City træk sig dermed sejrrigt ud af opgøret imod Thomas Franks Brentford med 2-0. Guardiolas mandskab har dermed 60 point efter 24 kampe i Premier League og indtager førstepladsen i ligaen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P