Europæisk Fodbold

Officielt: Shaqiri skifter til MLS

Olympique Lyon-spilleren Xherdan Shaqiri skifter til MLS. Det bekræfter den franske klub onsdag aften.

Xherdan Shaqiri skifter efter kun et halvt år i Lyon til den amerikanske MLS-klub Chicago Fire.
Foto: Scanpix/Ritzau.

Rygterne har længere gået på, at schweiziske Xherdan Shaqiri skulle fra franske Olympique Lyon til amerikanske Chicago Fire. Onsdag aften er handlen så gået i hus.

Shaqiri skiftede i sommer fra det engelske storhold Liverpool til Lyon i Ligue 1, men efter lidt over et halvt år i klubben skal den schweiziske landsholdsspiller nu til den amerikanske MLS. Det skriver den franske klub på deres hjemmeside.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Officielt: Her er tidligere Wolves-danskers nye klub

Klubben skriver således på deres hjemmeside, at man har solgt Shaqiri for omkring syv millioner euro. Derudover begrunder Lyon salget af den tidligere Liverpool-spiller med, at der allerede er mange spillere med den samme profil hans position.

Xherdan Shaqiri nåede at spille 16 kampe for Lyon, hvor det blev til to mål og tre assist.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P