Fem mål på 45 minutter: Aston Villa-Leeds endte i deler
Aston Villa og Leeds mødtes onsdag aften i Premier League i et opgør, der bragte massevis af mål og et enkelt rødt kort.
Hjemme på Villa Park skulle Aston Villa onsdag aften møde Leeds i Premier League. Det blev et opgør fyldt med mål og et enkelt rødt kort.
Kun ni minutter inde i opgøret kunne Leeds bringe sig i front, da hurtigløberen Daniel James scorede til 0-1 for udeholdet.
I det 30. minut startede målkavalkaden i opgøret, hvor især den udlejede FC Barcelona-spiller, Philippe Coutinho, fik en hovedrolle. Først scorede brasilianeren til 1-1 for Aston Villa. Otte minutter leverede Coutinho så en assist til Jacob Ramseys, der kunne bringe Villa i front, og i det 43. minut gentog englænderen og brasilianerne kombinationen og bragte Steven Gerrards mandskab i front med 3-1.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Tre gode Southampton-minutter nedlagde Spurs
Kort før pausen ville den tidligere Manchester United-spiller, Daniel James, dog på tavlen igen, da han i første halvleg andet tillægsminut scorede til 3-2.
Målene var dog ikke færdige med at komme i det underholdende opgør mellem Aston Villa og Leeds, da Diego Llorente i det 63. minut kunne sætte det udlignende mål i nettet for Leeds.
I det 87. minut skabte Aston Villas Ezri Konsa dog på ny spænding i opgøret, da han modtog sit andet gule kort i opgøret og måtte en tur tidligt i bad.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Roerslev-straffe hjalp Man City til sejren over Brentford
Selvom kampens dommer havde lagt hele otte minutter til, kunne Leeds ikke udnytte overtallet, hvilket resulterede i, at den underholdende kamp mellem Steven Gerrards og Marcelo Bielsas mandskaber endte 3-3.