Officielt: Her er tidligere Wolves-danskers nye klub
Oskar Buur fik i januar ophævet sin kontrakt med Premier League-klubben Wolverhampton. Nu har han så fundet sin nye klub i form af hollandske FC Volendam.
23-årige Oskar Buur fortsætter karrieren i hollandske FC Volendam. Den danske højreback blev løst fra sin kontrakt med Premier League-klubben Wolverhampton i januar, men har altså nu fundet sin fremtidige klub.
LÆS OGSÅ: 👇👇
Dansker ophæver kontrakt med Premier League-klub
Kontrakten med FC Volendam lyder på 2,5 år med en option på endnu et år, og Oskar Buur er glad for skiftet til klubben, der spiller i den næstbedste hollandske fodboldrække. Det fortæller han til FC Volendams hjemmeside.
– Jeg er meget glad for at være her i Volendam. Det er et meget spændende projekt her, og jeg kan ikke vente med at blive en del af rejsen.