Wind om sit skifte til Bundesligaen: Troede det var løgn
I et interview med DBU-TV fortæller Jonas Wind om, da han modtog nyheden om skiftet til Wolfsburg.
Jonas Wind gennemgik skiftet til tyske Wolfsburg i sidste øjeblik af vinterens transfervindue.
Nu fortæller han om sin modtagelse af nyheden, der først og fremmest kom som et chok, da broderen, som også er hans agent, ringede med den store nyhed.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Nyindkøbt FCK’er: Vi skal blive endnu bedre
– I starten var jeg sådan, wow, vil de virkelig gerne købe mig, siger Jonas Wind i et interview med DBU TV og uddyber.
– Jeg havde ikke regnet med der skulle ske noget i transfervinduet for mit vedkommende. Jeg fik at vide, de gerne ville købe mig, men i starten troede jeg ikke rigtig på det ville komme til at ske.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
VIDEO: Christian Eriksens første træning for Brentford
Selvom Wind ikke troede på, at skiftet ville blive en realitet, er han købt med et helt klar formål om at spille. Det beviste træneren Florian Kohfeldt søndag ved at placere danskeren som frontangriber fra start i første kamp efter skiftet. Den danske landsholdsangriber var ikke selv involveret i nogle af scoringerne. Han kunne dog fejre en flot 4-1 sejr over Furth med holdkammeraterne i sin debut.