3F Superligaen

Niels Frederiksen: Vi skal nok kunne klare konkurrencen i toppen

Der venter en forårssæson i Superligaen, som sjældent har set så spændende ud. FC Midtjylland og F.C. København dannede længe parløb i toppen, men efter en imponerende stime sidst i efteråret, meldte Brøndby sig pludselig også ind i mesterskabskampen, og de skal nok kunne konkurrere med de to rivaler, mener cheftræner Niels Frederiksen.

Niels Frederiksen Brøndby IF Superliga FC København FCK FC MIdtjylland
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

De sidste dage af vintertransfervinduet lignede mest af alt et våbenkapløb fra den kolde krig blandt Superligaens tre tophold.

FC Midtjylland tog afsked med fire spillere og fik syv ind. F.C. København sagde farvel til fem spillere, men fik syv spillere ind. I Brøndby blev syv spillere sendt videre, mens tre nye ansigter kom til udefra.

Dermed har Brøndby nu både den mindste og den yngste trup blandt de tre tophold, men Niels Frederiksen er ikke i tvivl om, at hans unge og aggerige trup nok skal kunne bide skeer med de to klubber over dem.

LÆS OGSÅ👇🏼👇🏼
Brøndby debutant kan ikke vente: Alle i verden har hørt om Brøndbys fans

– Vi skal derfor bare ud og fyre den maks. af. Jeg er i hvert fald ganske fortrøstningsfuld for det forår, vi snart går ind i. Vi har en spændende trup, som nok skal kunne klare konkurrencen i toppen med de andre hold, fortæller Niels Frederiksen til bold.dk.

Niels Frederiksen gav tidligere sit bud på, hvor de fremover skal finde de mål, som de mistede med salget af Mikael Uhre. Den del kan du se i videoen over artiklen, og du kan du læse mere om det her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P