3F Superligaen

AGF-slider: Ny kontrakt eller udlandet

Han tog et af efterhånden mange forbudte skridt i dansk fodbold tilbage i sommeren 2019, da han skiftede tilværelsen i Randers FC ud med en lignende i AGF. Nu er Nicolai Poulsen et sted i sin karriere, hvor han enten bliver i AGF eller skal til udlandet, andet er ikke aktuelt.

Nicolai Poulsen AGF
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Nicolai Poulsen personificerede i mange år Randers FC, og mange fans gik formentlig med fornemmelsen af, at han også bar den lyseblå trøje, når han havde fri.

Som med et trylleslag blev alt det dog fjernet, da han i juli 2019 skiftede til rivalerne fra AGF, men selvom han dermed allerede én gang har taget et ’forbudt skridt’ i dansk fodbold, så er det ikke noget, han forbereder sig på at gøre igen.

– Jeg føler, at jeg er der, hvor det enten er AGF eller et eventyr i udlandet. Jeg tænker ikke, at der andet end de to ting, der kunne være interessant for mig, siger den 28-årige midtbanekriger til Aarhus Stiftstidende.

LÆS OGSÅ👇🏼👇🏼
AGF-anfører holder døren på klem for udlandet

Nicolai Poulsen har i indeværende superligasæson spillet 15 af i alt 17 kampe, og de to han ikke har været med i, skyldes to gange karantæner for gule kort. I alt er det blevet til syv af slagsen, og det giver ham en øjeblikkelig tredjeplads på listen over spillere med flest advarsler.

Nicolai Poulsen har kontrakt med AGF i yderligere to og et halvt år.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P