Spitzenklasse: Fantastiske Leverkusen giver Dortmund fodboldlektion
Bayer Leverkusen lavede søndag eftermiddag tre fantastiske mål, der sikrede sejren i topopgøret mod Dortmund.
Dortmund mistede søndag eftermiddag et vigtigt skridt i jagten på Bayern München og det tyske mesterskab. Her var Bundesligaens tredjeplads Bayer Leverkusen på besøg, og gæsterne havde ingen problemer med at tøjle Haaland-løse Dortmund.
Gæsterne lavede tre vidunderlige mål i kampens første time og grundlagde derved sin sejr.
Den højdramatiske første halvleg startede med et selvmål i hver ende, før Bayer Leverkusen viste Dortmund, hvordan man skal score mål.
Leverkusen gav hjemmeholdet en lektion i kontraspil ved målet til 2-1, hvor der ikke blev taget en forkert beslutning af Leverkusen-holdet. Karim Bellarabi lagde den sidste aflevering, til Florian Wirtz der lige præcist holdt sig onside og kunne sparke føringsmålet ind. Se opvisningen nedenfor.
8 minutter senere gav Leverkusen næste lektion, og undervisningens tema var frisparksteknik. Gæsternes Robert Andrich krøllede bolden henover muren, og via stolpen kom Leverkusen foran 3-1.
LÆS OGSÅ: 👇🏻👇🏻
Bayern og RB Leipzig underholdte stort i tysk topbrag
På den anden side af halvlegen leverede gæsterne tredje og sidste lektion. Denne gang med flugtere på programmet. Efter et hjørnespark dumpede bolden ned i feltet til Jonathan Tah, der i total ubalance bankede bolden op i nettaget til 4-1.
Hvis der skulle være tvivl om resultatet, så sørgede Leverkusen for at lukke kampen til syvende og sidst, da Moussa Diaby på endnu et kontrastød scorede til 5-1.
Dortmund fik i dommerens overtid pyntet til 5-2, men lige lidt gjorde det og klubben fra Ruhr-distriktet taber et skridt i mesterskabskampen.
Dortmund har nu ni point op til Bayern München og bliver presset bagfra af Leverkusen, der nu kun har fem point op til dagens modstandere.