3F Superligaen

Dedikeret Roony: Jeg afviser mine venner – jeg må ofre noget

Roony Bardghji har tunnelsyn på sin drøm. Han vil være verdens bedste fodboldspiller - koste hvad det vil.

Roony Bardghji er helt vanvittigt dedikeret i sin jagt på at blive verdens bedste.
Roony blev den yngste FCK-debutant, da han spillede på udebane mod AaB. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Roony Bardghji bragede ind på den danske fodboldscene på Aalborg Portland Park i efteråret. I en dokumentar på F.C. Københavns hjemmeside kan man følge den 16-årige svensker helt tæt, og her er der særligt fokus på et karaktertræk.

Flere chefer i hovedstadsklubben har været imponeret over den unge spillers dedikation, men for Roony er det simpelt. Der er en ting, der er vigtigere end alt andet.

– Fodbolden har altid været nummer et for mig. Mit indstilling er, at jeg bare skal fokusere. Alt det med kammerater er ikke sjovt. Jeg synes ikke, det er sjovt at gå ud f.eks. Man må ofre noget. Dem der kender mig skriver nogle gange: ‘Kom ud, så laver vi noget’ – men jeg siger altid, at jeg er optaget. Sådan er mit liv, altid optaget, siger Roony i dokumentaren, før han uddyber årsagen til den dedikerede stil.

– Jeg har ikke tid lige nu, hvis jeg mister fokus, kan det påvirke mit spil. Når jeg så engang har nået min drøm, så er der mere tid til det andet. Så kan jeg begynde at gå ud, fortæller stjernefrøet.

I et tidligere afsnit fortalte spilleren om sin meget ambitiøse drøm. Det kan du læse mere om her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P