Serie A

Trods 40 år: Superstjerne vil fortsætte karrieren

Zlatan Ibrahimovic har ikke i sinde at stoppe sin aktive karriere, selvom svenskeren efterhånden har rundet de 40 år. Det afslører Paolo Maldini.

Zlatan Ibrahimovic planlægger ikke at stoppe sin karriere lige med det samme
Zlatan Ibrahimovic planlægger ikke at stoppe sin karriere lige med det samme. Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

Selvom Zlatan Ibrahimovic er fyldt 40 år, fortsætter han stadig med at imponere på topplan for AC Milan.

I denne sæson har svenskeren således scoret otte mål i Serie A, og skal man tro Milano-klubbens tekniske direktør, Paolo Maldini, så har svenskeren ikke i sinde at stoppe sin aktive fodboldkarriere efter denne sæson, hvor han har kontraktudløb.

Det fortæller han i et interview med mediet DAZN.

– Hans idé er at fortsætte. Zlatan vil aldrig være en byrde for det her hold. Han vil kun være en ressource, siger Maldini og uddyber:

– Zlatan ved, hvad han vil have. Han faker ikke noget. Han ved, hvad den mulige aftale med Milan vil være. Hvis han ikke føler, at han vil fortsætte, så er han den første, der siger der.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Milan forlænger med Kjær-konkurrent

40-årige Zlatan Ibrahimovic har gang i sin anden periode i AC Milan, som han også repræsenterede fra 2010 til 2012, inden hans skifte til franske Paris Saint-Germain.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P