Premier League

League One-mandskab gav Chelsea store problemer i FA Cup

Chelsea spillede sig på besværlig vis videre i FA Cuppen, da upåagtede Plymouth Argyle besøgte Stamford Bridge.

César Azpilicueta scorede et vaskeægte klassemål i dagens FA Cup-opgør mod Plymouth Argyle
César Azpilicueta scorede et vaskeægte klassemål i dagens FA Cup-opgør mod Plymouth Argyle. Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Selvom Chelsea stillede yderst slagkraftigt op til dagens FA Cup-opgør mod Plymouth Argyle, var det alligevel de undertippede gæster, som kom bedst fra land.

Efter blot otte minutters spil kunne League One-mandskabet nemlig bringe sig foran på Stamford Bridge efter en dødbold.

Herefter pressede Chelsea massivt på, men stolpen og overliggeren var flere gange i vejen for The Blues.

Derfor skulle der noget ekstraordinært til før Chelsea fik udlignet. Her stod anfører César Azpilicueta for kampens detalje, da han på genial vis fik kuglen i kassen med en fræk hælafslutning kort før pausen.

Trods et stort Chelsea-pres i anden halvleg, blev det ikke til flere mål i ordinær spilletid, hvorfor kampen måtte ud i to gange 15 minutter ekstra.

Her pressede hjemmeholdet fortsat på, og det gav potte i det 107. minut, da et fikst opstil mellem Timo Werner og Kai Havertz endte hos Marcos Alonso, der kunne sparke kuglen i kassen til en 2-1 føring.

Kort før slutfløjt fik Plymouth så alletiders mulighed for at bringe sig tættere en straffesparkskonkurrence, da man fik tildelt et straffe. Her reddede Kepa Arrizabalaga dog forsøget og mere blev det ikke til, hvorfor Chelsea på besværlig vis spillede sig videre til ottendedelsfinalerne i FA Cup.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Chelseas Tuchel testet positiv for Covid-19

Chelsea spiller sin næste kamp på onsdag, hvor semifinalen i verdensmesterskaberne i klubfodbold venter de engelske Champions League-vindere.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P