FCM forsøgte at hente hollænder: Det var næsten som et røveri
FC Midtjylland har handlet kraftigt ind til topkampen i Superligaen i vinterens transfervindue med navne som Max Meyer og Mads Døhr Thycosen. Sent i vinduet forsøgte klubben også at hente hollandske Mees Hoedemakers fra Æresdivisionen.
Det er svært at handle sent i transfervinduet. Det måtte FC Midtjylland sande, da det ikke lykkedes at hente den 23-årige midtbanespiller Mees Houdemakers i SC Cambuur. Ifølge den hollandske klubs tekniske direktør, Foeke Booy, gav superligaklubben to bud på Houdemakers, men det var for sent. Det siger han til mediet Omrop Fryslan.
– Det var næsten som et røveri. To dage før transfervinduet lukkede, gav Midtjylland to bud. Vi kunne ikke handle på noget andet, så det var ikke muligt, siger den tekniske direktør.
LÆS OGSÅ: 👇👇
Officielt: FC Midtjylland præsenterer ny spiller
Spilleren selv er ærgerlig over, at skiftet til FC Midtjylland ikke gik igennem.
– Det er en virkelig fin klub selvfølgelig. De spiller europæisk fodbold. Det ville have været et rigtig fint karriereskridt for mig. Men hvis klubberne ikke kan blive enige, stopper det der, siger Mees Houdemakers.
Houdemakers har ifølge transfermarkt kontrakt med SC Cambuur indtil sommeren 2023, og klubben forventer at sælge ham i sommerens transfervindue. Om det bliver til FC Midtjylland må tiden vise.