Brøndby debutant kan ikke vente: Alle i verden har hørt om Brøndbys fans
Fredag var der uofficiel debut til Brøndbys nye newzealandske midtbanespiller, Joe Bell, og selvom han var glad for at debutere i kampen mod norske Vålerenga på træningslejren i Portugal, så kan han næsten ikke vente med at komme til at spille foran Brøndbys hjemmefans.
Estádio Municipal Bela Vista, Algarve
Det er et par store sko, der skal udfyldes på Brøndbys midtbane, efter Morten Frendrup blev solgt til italienske Genoa.
En af dem, som ansvaret ligger hos, er nyindkøbte Joe Bell, der fredag fik uofficiel debut for klubben ved træningsturneringen Atlantic Cup på den portugisiske Algarvekyst.
Her blev det til godt 25 minutter for den 22-årige newzealænder, som glædede sig over debuten, men glæder sig endnu mere til at spille foran et fyldt Brøndby Stadion.
– Fansene – der er ikke brug for at jeg siger meget om fansene – Jeg tror alle i verden har hørt om Brøndbys fans, det er en af de store grunde til, at jeg glæder mig så meget til at komme til København – Jeg vil se dem med mine egne øjne, jeg har kun set dem på video og hørt fantastiske ting, så jeg glæder mig bare til selv at se det, fortæller Joe Bell til campo.dk.
LÆS OGSÅ👇🏼👇🏼
Målscoreren Mensah: Jeg er rigtig fortrøstningsfuld
Bell kom til Brøndby i transfervinduets 11. time, og selvom det nu er fem dage siden, så har han endnu aldrig sat sine ben i Danmark. Han var nemlig med det newzealandske landshold i Abu Dhabi, da skiftet blev officielt.
– Transferen gik igennem på den sidste dag, så der foregik en masse i baggrunden, men det har egentlig bare været spændende. Så mange nye ting og nye ansigter og navne man skal lære, så det fylder en del, men det er sjovt – det er et eventyr, og indtil videre nyder jeg det bare, lyder det fra Bell, der har fået mere end én hjælpende hånd undervejs.
– Det har været fantastisk, drengene har taget ekstremt godt imod mig. Jeg kender selvfølgelig Henrik Heggheim fra vores fælles tid i Viking, så det har rart at have en, man kan lære fra, men de har været fantastiske – også trænerstaben, forklarer midtbanespilleren.
LÆS OGSÅ👇🏼👇🏼
Niels Frederiksen efter sejr: En kamp med højt tempo og meget intensitet
Joe Bell er født i engelske Bristol, opvokset på New Zealand og så har han tidligere spillet for Virginia Cavaliers i USA, inden turen gik til norske Stavanger og klubben Viking, inden han altså, snart, tager turen til Danmark.