LaLiga

Wass og Brøndby var i kontakt: Tanken har været oppe at vende

Der var sikkert mange i Brøndby og omegn, der håbede, at Daniel Wass vendte tilbage til den klub, han repræsenterede indtil 2011, men det bliver ikke i denne omgang, selvom tanken og kontakten dog var til stede.

Daniel Wass Atletico Brøndby
Foto: EPA/Ritzau Scanpix

Det er den eneste klub, han har spillet for i Superligaen, og kommer han til at spille flere kampe i den danske liga, bliver det sandsynligvis også der.

Daniel Wass har selvsagt et særligt bånd med Brøndby IF og fansene, som optimistisk håbede at få landsholdsspilleren tilbage til klubben i det netop overståede transfervindue. Det kom han ikke, da han i stedet skiftede til de spanske mestre fra Atletico Madrid, men det betyder ikke, at ideen om at vende hjem ikke ligger lige under underfladen hos Wass.

LÆS OGSÅ👇🏼👇🏼
Spansk avis hylder danske Daniel Wass – ekstraordinært!

– Tanken har været oppe at vende, jeg har selvfølgelig haft en dialog med Jan [Bech] og havde det også sidste sommer med Carsten [V. Jensen], men jeg fik det her tilbud af Atletico, og jeg tror, at alle godt kan forstå, hvorfor jeg ikke kommer hjem til sommer eller nogle andre steder, Det her var det, jeg rigtig gerne ville, siger Daniel Wass til Herrelandsholdets facebookside.

At skifte fra Valencia til de forsvarende spanske mestre i en alder af 32 er ikke alle forundt, og den blonde danske landsholdsspiller lægger da heller ikke skjul på, at skiftet er lidt af en drøm.

– Jeg er super glad. Det er et fantastisk sted at komme hen og spille. Det er en fantastisk mulighed, som jeg tror ingen ville sige nej til. Da jeg fik opkaldet og chancen for at komme dertil, så var det også en mulighed, jeg gik efter, lyder det fra Was.

Den alsidige Gladsaxe-dreng har skrevet under på en halvanden år lang kontrakt i Atletico Madrid, og dermed er han 34, når kontrakten udløber. Dermed er håbet om en tilbagevenden til Superligaen ikke helt slukket for Daniel Wass. Og Brøndby.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P