LaLiga

Spansk medie: Wass får Atlético-debut imod Barca

Danske Daniel Wass skulle ifølge et spansk medie være blandt Diego Simeones foretrukne elleve, når Atlético Madrid møder FC Barcelona i LaLiga.

Daniel Wass skulle ifølge et spansk medie være i spil til at starte inde imod FC Barcelona, hvilket kan give danskeren sin debut.
Foto: Atletico De Madrid Handout/EPA/Ritzau Scanpix.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

I de sidste dage af januar transfervinduet skiftede danske Daniel Wass Valencia ud med de forsvarende spanske mestre, Atlético Madrid.

Selvom den danske landsholdsspiller kun har været i hovedstadsklubben i lidt over en uge, så skulle Wass allerede stå i den forreste del af køen, når Atléticos cheftræner, Diego Simeone, skal vælge sine foretrukne elleve til startopstillingen. Det skriver det spanske medie AS fredag.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Wass og Brøndby var i kontakt: Tanken har været oppe at vende

Atlético Madrid skulle fredag eftermiddag have afholdt et træningspas, hvor en mulig startellever blev benyttet af Simeone. AS beretter, at Daniel Wass var en del af startopstillingen, hvor det ligner, at den tidligere Brøndby-spiller får debut for Atlético i topkampen imod FC Barcelona, hvor han er udset til at spille på højrebacken.

AS melder yderligere, at Diego Simeone skulle have valgt en 4-4-2-formation til opgøret imod catalanerne på Camp Nou i Barcelona.

Atlético Madrid møder FC Barcelona søndag klokken 16.15 på Camp Nou.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P