Serie A

Medie: Italienerne hædrer Simon Kjær med pris

Simon Kjærs mod og overskud under og efter Christian Eriksens kollaps til EM har gået verden rundt siden. Nu hædres danskeren med italiensk pris.

Simon Kjær modtager hæderspris i Italien for sin ageren, da Eriksen fik hjertestop til EM.
Simon Kjær modtager endnu en pris for sin ageren under Christian Eriksens Hjertestop. Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix

Christian Eriksens hjertestop under EM i sommer har gjort et stort indtryk verden over. Det samme har Simon Kjærs ageren under situationen, og nu hædrer italienerne den danske midtstopper med fornem pris.

Simon Kjær modtager nemlig David Astori-prisen, der uddeles til en personlighed, der har udvist særskilt Fair Play. Det skriver mediet Football Italia.

David Astori-prisen er opkaldt efter fodboldspilleren, der i 2018 på tragisk vis mistede livet på sit hotelværelse op til en kamp.

Det er Calcio-komiteen, der uddeler prisen. Udover uddelingen af David Astori-prisen, optog komiteen prominente italienske navne i Hall of Fame. Her blev Antonio Conte optaget som det nyeste træner-medlem, mens AC Milan-legenden Alessandro Nesta blev optaget for sine præstationer som spiller fra 1993-2014.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P