
Dansk U-landsholdsspiller skifter til norsk mesterklub
Tidligere FC Midtjylland-spiller Japhet Sery Larsen skifter fra nedrykkede Brann til de norske mestre fra Bodø/Glimt.

Den danske U/21-landsholdsspiller Japhet Sery Larsen rykkede i seneste sæson ned fra den norske Eliteserien med Brann. Nu har han skiftet til de norske mestre, Bodø/Glimt.
Den danske forsvarsspiller er naturligvis glad for skiftet til Bodø/Glimt, som han aldrig var i tvivl om, at han ville til.
– Det føles virkelig godt. De sidste dage har været vældig travle og hektiske, så jeg er meget glad for, at alt er overstået, siger den tidligere FC Midtjylland-spiller til klubbens hjemmeside og fortsætter:
– Jeg er stolt over at have fået denne mulighed. Det er nok den klub i Norge, jeg havde mest lyst til at skifte til, så da muligheden kom, var jeg ikke i tvivl.
LÆS OGSÅ: 👇👇
FCK satser på disse tre spillere i Europa
Japhet Sery Larsen og resten af Bodø/Glimt starter den nye sæson i Eliteserien den 3. marts hjemme mod Rosenborg. Men inden da venter to spændende kampe mod Celtic i Conference League.