3F Superligaen

Ny midtbanemand: Brøndby har hele pakken

Det var ikke noget vanskeligt valg for Joe Bell, da Brøndby først kom på banen og ville have den newzealandske midtbanespiller.

Joe Bell Brøndby IF Superliga
Foto: Viking

Det var næppe planen fra start, at Morten Frendrup skulle videre, men Brøndby fik et tilbud, de ikke kunne sige nej til, og så måtte de reagere.

Det gjorde de ved at hente en erstatning i norske Viking, hvor newzealandske Joe Bell blev købt, og det passer hovedpersonen selv mere end fint.

– At komme til Brøndby IF er en kæmpe ting for mig, da den har hele pakken: Historien, fansene og en spillestil der passer mig. Jeg har talt med min tidligere holdkammerat Henrik Heggheim om klubben, og han elsker klubben og har fortalt mig om hvor professionel et team, der er om holdet, og at der er gode muligheder for at udvikle sig, siger Joe Bell.

LÆS OGSÅ👇🏼👇🏼
OVERBLIK: Vinduets største fodbold transfers januar 2022

– Så for mig var det en nem beslutning, og jeg glæder mig til at støde til mine holdkammerater på træningslejren i Portugal senere på ugen, lyder det videre fra Bell, der lige nu er med det newzealandske landshold.

Bell spillede 27 ud af 30 kampe for Viking i den forgangne sæsons Eliteserie, hvor det blev til bronzemedaljer. Bell spillede hovedsageligt på den defensive midtbane, men vikarierede også på den centrale midtbane.

– Som spiller er jeg typen, der foretrækker at spille bolden hurtigt og fremad i banen, og jeg kan tage temperaturen på en kamp og dermed skrue tempoet op eller ned afhængigt af, hvad vi ønsker, forklarer Bell selv.

Den 182 centimeter høje midtbanespiller er født i engelske Bristol men er opvokset på New Zealand. Her spillede han for Wellington Phoenix’ ungdoms- og reservehold, inden han i 2017 tog til amerikanske Virginia Cavaliers, inden turen i januar 2020 gik til Stavanger og Viking.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P