
Christian Eriksen: Jeg kan ikke vente med at komme i gang
Christian Eriksen er officielt Brentford-spiller, og den danske stjerne glæder sig til at komme i gang.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen skal resten af sæsonen tørne ud for Brentford i Premier League. Det står klart, efter Brentford selv offentliggjorde nyheden mandag på transfervinduets sidste dag.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Officielt: Christian Eriksen har fundet sin nye klub
I en kort video på Twitter bekræfter Christian Eriksen, at han har skrevet under på en kontrakt med Brentford, og fortæller samtidig, at han ser frem til at komme i gang.
– Jeg er glad for at kunne fortælle, at jeg har skrevet under med Brentford FC.
– Jeg kan ikke vente med at komme i gang, og jeg ser forhåbentlig jer alle meget snart.