
Brighton leger med indkøbene – køber belgisk ligatopscorer og udlejer ham til Belgien
Deniz Undav skifter til Brighton, men lejes i samme ombæring tilbage til Union St. Gilloise for at gøre en vanvittig sæson færdig.

Deniz Undav har bombet mål ind siden han skiftede til Royale Union i 2020. Foto: rusg.brussels
Union St. Gilloises Deniz Undav er blevet købt af Brighton.
I første omgang lejer Brighton angirberen tilbage til det belgiske tophold, hvor han skal færdiggøre sæsonen med danskerne Casper Nielsen og Jonas Bager.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
OVERBLIK: Vinduets største fodbold transfers januar 2022
I denne sæson har Undav scoret 18 mål og lavet ni assists for den belgiske klub, der rykkede op i sommer og nu suverænt ligger i spidsen af den belgiske Jupiler League.
Undav har skrevet under på en kontrakt, der strækker sig til 2026.