AC Horsens nedlagde SønderjyskE og debuterende amerikaner
Jose Gallegos er netop skiftet til SønderjyskE fra MLS-klubben San Antonio FC, og han fik debut i træningskampen mod AC Horsens søndag eftermiddag. Men den husker han næppe for noget godt.
SønderjyskE fodbold testede formen af mod 1.divisionsmandskabet fra AC Horsens, og i træningskampen på kunstgræsset i Haderslev fik sønderjyderne givet debut til sin nye amerikanske forstærkning Jose Gallegos.
Men det blev ikke et opgør, der ligefrem lover godt for Sønderjydernes overlevelseskamp i Superligaen.
Den tidligere MLS-spiller kom på banen efter cirka 60 minutters spil, men det var ikke meget, man så til Gallegos i kampens sidste tredjedel.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Officielt: SønderjyskE henter offensiv forstærkning
Opgøret endte med en flot 3-1 sejr til ‘Den Gule Fare’ på to mål af Aron Sigurdarson. Først scorede islændingen på straffespark, og efter Emil Kornvigs flotte udligning til 1-1 for hjemmeholdet, bragte han igen Horsens foran på en firsttimer i feltet.
3-1 målet til Horsens blev sat ind af Anders K. Jacobsen.
SønderjyskE åbner Superligaens forårssæson den 18. februar hjemme mod AGF. AC Horsens starter deres sæson den 27. februar mod Hvidovre.