Premier League-klub havde købt spiller fra ottende bedste række – kunne ikke blive enige
En spiller fra den ottende bedste engelske række formåede ikke at blive enig med Premier League-klub.
Ollie Tanner er ikke et navn mange har hørt om, men for en lille uges tid siden kom det frem, at både Tottenham og Brighton var meget interesserede i den 19-årige spiller.
Til dagligt spiller Ollie Tanner for Lewes FC i den ottende bedste engelske række, men i starten af januar trænede kantspilleren med hos Tottenham, der angiveligt også var tæt på at skrive under med Tanner.
LÆS OGSÅ: 👇👇
Vild aften for 17-årig talent: Første kamp i Milantruppen – tog sporvognen hjem bagefter
Lewes FC oplyser på sin hjemmeside, at man havde accepteret et bud fra en Premier League-klub, men at klubben og spilleren desværre ikke kunne blive enige.
Det vækker glæde hos flere Tottenham-fans, der var rasende over flere tweets fra spilleren. Her proklamerede Tanner sin kærlighed til Arsenal, mens Harry Kane og Tottenham af flere omgange var blevet gjort til grin. Nedenfor er et udpluk af spillerens tweets.
Tottenham har endnu ikke hentet nogen spillere i dette transfervindue. Antonio Conte har dermed travlt, hvis han skal hente nye spillere før vinduet lukker mandag aften.