Tottenham øjner Juventus-talent
Tottenham er angiveligt i kontakt med Juventus om en potentiel transfer, der kan sende svenskeren Dejan Kulusevski til London-klubben
Tottenham har i løbet af transfervinduet forsøgt at hente driblekongen Adama Traore.
Spanieren har samtidig været rygtet til FC Barcelona, og tidligere fredag fik London-klubben så dødsstødet, da Traore er taget til Catalonien for at gennemgå lægetjekket.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Se videoen: Kommende Barca-spiller er ankommet til lægetjek
Tottenham kigger derfor efter alternative kantspillere, hvor man angiveligt har rettet blikket mod Italien. Svenske Dejan Kulusevski har længe været et omtalt emne, siden han debuterede for Juventus som 19-årig, og her to år efter har den omtale udviklet sig til en massiv interesse fra Tottenham. Det skriver mediet Sky.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Medie: Brentford-dansker på blokken i Championship
Administrerende direktør i Tottenham, Fabio Paratici, har tidligere siddet som chef for transfer i Juventus. Han var derfor med til at hente Kulusevski til traditionsklubben fra Atalanta i 2020 for omkring 330 millioner kroner. Nu har Paratici så muligheden for at hive spilleren ud af klubben.
Den svenske kantspiller har spillet 74 kampe og scoret 9 mål for Juventus siden han ankom fra Atalanta.