
Se billedet: Juventus har topscorer til lægetjek
Juventus bekræfter fredag formiddag, at Dusan Vlahovic er ankommet til lægetjek i klubben.

Dusan Vlahovic er lige nu til lægetjek i Juventus. Foto: Massimo Pinca/Reuters/Ritzau Scanpix
Juventus kæmper for at komme tilbage på tronen i italiensk fodbold, hvor Inter lige nu sidder med overhånden. I bestræbelserne på at nå sine evige rivaler har Torino-klubben nu bekræftet, at man har Dusan Vlahovic til lægetjek.
Den 21-årige Fiorentina-angriber er pt. ligatopscorer i Serie A med 17 mål for sæsonen.
Arsenal har også været meldt stærkt interesserede i Dusan Vlahovic, der dog fortsætter karrieren i sydens sol med projektet om, at forsøge at genrejse Den Gamle Dame til tidligere fordums styrke.