Officielt: Martial udlejes til Sevilla sæsonen ud
Det er nu officielt, at Manchester Uniteds Anthony Martial lejes ud resten af sæsonen til Thomas Delaneys Sevilla.
Det er nu en kendsgerning, at Manchester Uniteds Anthony Martial udlejes til Sevilla, hvor han skal spille sammen med Thomas Delaney resten af 2021/2022-sæsonen. Det oplyser Manchester United på sin Twitter-profil.
Martial skal sammen med Sevilla forsøge at fuldende en flot sæson, hvor klubben lige nu ligger på andenpladsen i LaLiga blot fire point efter Real Madrid.
Den 26-årige franskmand har spillet 269 kampe i United-trøjen, hvor han har bidraget med 79 scoringer, siden han kom til fra Monaco i 2015.