Medie: Dansk landsholdsspiller nærmer sig aftale med belgisk topklub
Flere europæiske klubber, herunder flere superligaklubber, har været interesserede i den danske landsholdsspiller, Andreas Skov Olsen. Nu ser det ud til, at kantspilleren ender på en belgisk adresse.
Den danske landsholdsspiller, Andreas Skov Olsen, er angiveligt rykket endnu tættere på et skifte til belgisk fodbold.
Det skriver La Gazzetta dello Sport tirsdag, som fortæller, at Club Brügge har hævet deres bud på Skov Olsen til Bologna til syv millioner euro, som er omtrent 52 millioner danske kroner. Et beløb, som Bologna tidligere har krævet for den driblestærke kantspiller.
Læs også:
Avis: Her er Andreas Skov Olsens nye klub
Júnior Brumado på blokken i udenlandsk klub
Offensivspilleren har ikke fået den succes, han har håbet på i italienske Bologna og det har længe været klart, at danskeren skulle finde en ny klub. Her har F.C. København været inde i billedet, men de er altså blevet overhalet indenom af Club Brügge.