International Fodbold

Liverpool-stjerne sender Senegal videre kort efter grimt sammenstød

Senegal er videre i Africa Cup of Nations, efter Liverpool-stjernen Sadio Mané scorede kampens enlige mål kort efter et grimt sammenstød med Kap Verde-keeperen.

Liverpools Sadio Mané blev Senegals redningsmand ved Africa Cup of Nations.
Foto: Thaier Al-Sudani/Reuters/Ritzau Scanpix

Senegal spillede sig tirsdag aften i kvartfinalerne ved Africa Cup of Nations.

Senegals helt store stjerne, Sadio Mané fra Liverpool, var efter kort tid i anden halvleg involveret i et grimt sammenstød med Kap Verdes målmand.

Sadio Mané jagtede en lang bold i dybden, samtidig med at Kap Verde-keeperen prøvede at nå ud til bolden. Ingen af de to spillere havde tilsyneladende modparten for øje, og det resulterede i et hårdt sammenstød, hvor de bankede hovederne sammen.

Mens Sadio Mané var i stand til at spille resten af kampen, fik Kap Verde-keeperen det røde kort for sin rolle i det grimme sammenstød. Han havde dog nok ikke kunne spille kampen færdig alligevel, da han efterfølgende var tydeligt mærket af sammenstødet. Du kan se klippet af situationen i toppen af artiklen.

Sadio Mané formåede dog på imponerende vis at rejse sig og spille videre, hvilket viste sig at være altafgørende for Senegal.

Efter 63 minutter af kampen, blot ti minutter efter sammenstødet, fandt bolden frem til Mané bagerst i Kap Verdes felt efter et hjørnespark. Her tøvede Liverpool-stjernen ikke, og på nærmest vanlig vis drejede han bolden op i det lange hjørne, uden chance for den nye Kap Verde-keeper i målet.

Læs også: Forfærdelige scener: Otte tilskuere, heriblandt børn, er afgået ved døden

To minutter inde i dommerens overtid blev kampen lukket helt, da Senegal bragte sig på 2-0. Den sene scoring blev sat ind af Marseille-angriberen Bamba Dieng.

Dermed er Senegal videre til kvartfinalerne ved Africa Cup of Nations efter et dramatisk opgør.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P