
Medier: Premier League-klub fyrer manager – afløser bliver sjette manager på tre år
Watford har ifølge flere engelske medier fyret Claudio Ranieri efter 14 kampe. Ranieris afløser kan blive Watfords sjette manager siden december 2019.

Claudio Ranieri er mandag blevet fyret som Watford-manager. Det erfarer troværdige engelske medier The Telegraph og BBC.
Lørdag eftermiddag tabte Watford 3-0 til Norwich, og kanariefuglenes himmelflugt blev for meget for Watford-ledelsen, der nu skal på jagt efter en afløser.
En potentiel afløser for Ranieri kan blive Watfords sjette manager siden juli 2020, hvor Nigel Pearson slap tøjlerne i klubben.
Claudio Ranieri stod i spidsen for Watford i godt tre måneder, og har tabt 11 ud af 14 kampe. Søndag florerede rygterne om fyringen, og her blev Fabio Cannavaro fremhævet som en potentiel erstatning.