LaLiga

Barca vil sende stjerne under kniven – stjerne tvivler

FC Barcelona vil sende Ansu Fati på operationsbordet efter stjernen pådrog sig en skade i sidste uges Copa del Rey-exit. Stjernen er ikke selv lun på idéen.

Ansu Fati og Ousmane Dembele krammer
Ansu Fati har haft svært ved at finde vejen tilbage efter sin knæskade. Foto: Ahmed Yosri/Reuters/Ritzau Scanpix.

Ansu Fati har siden 2020 været ramt af et sandt skadeshelvede, der startede med en ødelagt menisk. I den forbindelse var den unge stjerne igennem tre operationer, og nu vil Barca have, at Fati bliver opereret igen.

Det 19-årige stjernefrø måtte torsdag aften udgå fra Barcelonas Copa del Rey-opgør mod Athletic Bilbao. Catalonierne anbefaler, at Fati bliver opereret, mens stjernen er mere tilbageholdende.

Lørdag mødtes Barcelona med spilleren og dennes forældre for at diskutere situationen. Parterne kunne ifølge Marca ikke nå til enighed. Det spanske medie fortalte, at Barca kunne forvente afklaring mandag aften.

Nu skriver El Partizado Cope, at den 19-årige tvivler på, at operationen er en god løsning, efter de mange knæoperationer som han har været igennem.

Hvis det ender med en operation, kan Fati forvente en pause på tre måneder, mens pausen lyder på to måneder uden operation.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P